Rais Viva 120

Denne nye RAIS Viva 120 er superenkel, cirkelrund, køn og klassisk. Et håndværksmæssigt pragteksempel skabt i ét stykke helt uden samlinger.Med sit visuelle udtryk og sin størrelse passer denne ovn ind i rigtig mange boliger. RAIS Viva 120 fås med sideglas, der giver kig til ilden fra tre sider. Det effektive luftsystem holder alle ruderne rene. Dertil kommer, som noget helt unikt, at RAIS Viva 120 kan monteres med drejesokkel således, at ovnen kan drejes efter ønske. Det giver en række helt nye muligheder for at få glæde af sin brændeovn og ildens flammebillede, en fleksibilitet, som skal opleves. Ovnen har også et elegant, nydesignet, luftkølet håndtag i rustfrit stål. Desuden har ovnen rysterist og en fiks askeskuffe. Viva 120 er født med AIR-System, så forbrændingsluften kan hentes udefra. Den nye Viva 120 kan forsynes med indlagte varmesten. Lige knap 30 kilo er der plads til øverst i ovnen, og så varmer Viva i endnu længere tid. Denne nyudviklede ovn er ydermere en af de allermest miljørigtige på det skandinaviske marked. Der kan etableres top- eller bagafgang til røgrøret. Altså kan Viva 120 stå frit i rummet. Eller op til en væg.

Rais Q-Bic

Hjørnemodel, som kan indpasses mange steder, også i mindre rum. Indsatsen har to store glasflader, som giver et flot kig til flammerne fra begge sider. Design på første klasse, gennemført, moderne brændeovn. Enkelt betjening.

Rais 800

Indsats i højformat, som kan indpasses mange steder. Smal ramme, som flugter med muren. Kan monteres helt uden ramme.Praktisk, stort brændkammer, hvor brændet kan stå eller ligge. Den store, smukke glaslåge giver et flot flammebillede.

Rais 700

Den nye klassiker designet til det super-minimalistiske arkitekttegnede hjem eller den klassiske indretning. Pejseindsatsens rene linjer fuldendes af det særlige håndtag, man næsten kun aner. Plads til store brændestykker og giver et imponerende flammebillede. Enestående forbrænding. Låge i klassisk stål og glas eller ren glaslåge, i hvid eller sort.

Rais 2:1

Her er ovnen, der tilfører hjemmet en ny dimension. Som gennemgåendeovn til indmuring med rude til begge sider skaber den oplevelser i to rum: se ilden fra køkkenet – og fra sofaen. Enestående smukt bredformat – et design med rene linjer, som flot matcher det moderne hjem. Dertil kommer en yderst effektiv forbrænding, der tillige holder ruderne rene selv ved lav effekt. Og med dobbelte glas i lågerne kan man møblere tæt på ovnen. Lågen kan højre- eller venstrevendes. Den ene side kan eventuelt låses. Rammen kan tilpasses i størrelsen.