Stålskorsten
Montering af stålskorsten
Jysk Pejsecenter er selvfølgelig også helt inde i montering af stålskorstene og reglerne omkring skorstene. Uanset om det er en ny skorsten, der skal monteres sammen med en ny ovn, om det er en gammel skorsten, der skal skiftes ud eller om det er en skorsten, der sidder ude på husets facade, så klarer vi det hele.
Bemærk: ny skorsten = nye regler. Dvs. der er andre afstandskrav, end der har været førhen, så der skal måske en anden slags skorsten til, måske skal der et halvisoleret skorstensrør til nede i stuen. Hvis du har en trævæg og afstanden ikke overholder de 45cm mellem rør og væg, så skal der en halvisoleret del på, fordi det netop er nye regler, der gælder, når det gamle bliver taget ned.
Skift den øverste del af din murede skorsten til en stålskorsten – en holdbar løsning til ældre huse
Har du en muret skorsten, der er ved at være porøs i den del over taget, så kan man lave den del om til stålskorsten og bibeholde resten af den murede skorsten, der går ned gennem huset. Det gør man ved, at man piller skorstenen ned til under tagfladen. Nogle steder er det nødvendigt med stålforing ned gennem resten af skorstenen, men ellers sætter man den isolerede del af skorstenen på en konsol og laver den i den højde den skal være, så det kun er stålskorstenen man ser på taget. Dette er en supergod løsning, da mange murede skorstene i ældre huse er begyndt at blive dårlige.
Hvis du skal bruge en ny skorsten, så kan du tage billeder af den gamle (udefra og indefra), hvor man kan se tagfladens hældning og hvor højt skorstenen går op. Hvis du har mulighed for det, så vil det også være perfekt med mål på længden af skorstenen og gerne lofthøjden i det rum din brændeovn står i (hvis skorstenen går gennem flere etager, så kan du også tage mål af højden der). Det vil hjælpe os rigtig meget med en prissætning af en ny skorsten til dig. Du er meget velkommen til at tage det mål og billeder med ind i butikken og vise os, ellers kan du sende en mail på info@jyskpejsecenter.dk
Krav og regler for skorsten
Vi monterer i en radius på 50km rundt om Vejle, i byer så som:
Fredericia, Middelfart, Kolding, Billund, Juelsminde, Horsens og alt derimellem.
Giv os et kald eller besøg vores flotte butik i Vejle