Pejseindsatse

Vi monterer i en radius på 50km rundt om Vejle

Vigtigt at vide, når du skal have ny pejseindsats.

Når du skal have ny pejseindsats, er der flere ting at tage højde for, hvis du har en åben pejs eller en ældre pejseindsats.

Der skal typisk en specialramme til og en stålforing i skorstenen.

Send gerne billeder og så præcise mål som muligt. 
Så har vi en idé om, hvad opgaven omhandler. 

Populære mærker

Pejse og pejseindsatse

pejseindsats spartherm

Vigtigt at vide, før du går i gang og vælger en pejseindsats

Går du og drømmer om en pejseindsats? Hvis det er tilfældet, så er der flere ting, som er gode at have med i sine overvejelser. Hvis du er i gang med at bygge nyt hus, så er det vigtigt, at der bliver etableret et friskluftssystem til indsatsen. Det er vigtigt, da der skal kunne komme luft/ilt ude fra det fri og ind til indsatsen. Er du ved at renovere din bolig, så kan du i samme omgang lave en ny opbygning til indsatsen. Det kan man gøre i forskellige materialer, der er ikke-brændbare.

Bemærk at man ikke kan lave hul i en eksisterende skorsten til en pejseindsats. Den mindste indsats vi har pt. kræver 37cm i bredden og 43cm i dybden. En gammel muret skorsten har et indvendigt hul på 24x24cm, så der skal fjernes meget for at der er plads, og skorstenen holder ikke sig selv oppe, hvis størstedelen fjernes, så kommer det hele ned, da der er meget vægt på. Intet må blive støttet af indsatsen. 

Stort udvalg af pejseindsatse

Vi forhandler forskellige mærker i pejseindsatse hos Jysk Pejsecenter. Typisk bruger vi Meteor til en eksisterende åben pejs, eller når en ældre pejs skal udskiftes.

Med en pejseindsats får du en varmekilde med højere nominel effekt (kW) end en fritstående brændeovn. En fritstående brændeovn afgiver hurtigere varme i rummet, da den har flere sider at give varme fra. En indsats har strålevarmen ud i rummet fra glasset, men varmer gradvist det murværk op, den sidder i, hvilket står og giver varme efter at ilden er brændt ud. Uanset om du vælger en indsats eller en brændeovn, så er der garanti for masser af hygge.

Hos Jysk Pejsecenter sætter vi pris på god kvalitet, og derfor forhandler vi et stort udvalg af kvalitetssikrede pejseindsatse, så du kan finde den model, der passer bedst ind i dit hjem.

To typer pejseindsatse

Der findes to forskellige former for pejseindsatse:

  • Indbygningsindsats
  • Opbygningsindsats

Indbygning

Indbygningspejseindsatsen er velegnet til, hvis man i forvejen har en eksisterende åben pejs eller en gammel pejseindsats. Den kan nemlig sættes direkte ind i et hul. De findes også i gennemgående modeller, men her er det bedst med et ekspertråd om hvordan og hvorledes, det kan lade sig gøre. Indbygningspejse er typisk fra Meteor, Lotus, Hwam, hvor der kan laves specialrammer.

Opbygning

Opbygningsindsatsen er den perfekte løsning til dig, som drømmer om en pejseindsats med masser af glas og knap så meget ramme. Hvis du i forvejen er i gang med et nybyggeri eller en større renovering af hjemmet, så er der rig mulighed for at købe en opbygningspejs. En opbygningspejs er også en indbygget pejs, men her skal der først bygges en mur omkring pejsen i mursten, eller andet ikke-brændbart materiale, når indsatsen står på den ønskede placering. Man placerer altså pejsen på gulvet, og så bygger man op omkring den, som man ønsker det. Her bruger vi typisk modeller fra Rais og Spartherm. Disse pejse har typisk også hæve/sænkelåge, hvilket gør dem meget eksklusive.

Hvor vil du se ilden fra?

Når man er på udkig efter en pejseindsats, så er der flere forskellige muligheder med hensyn til antal glassider.

  • Frontglas: Glas på en enkelt side.
  • To glassider: Her har du typisk et lang glas og et kort glas
  • Tre glassider: En pejs med tre glassider findes i lidt forskellige modeller, enten et aflangt glas foran og to mindre glas i siderne, eller et lille glas foran og to lange i siderne, så den bliver aflang ud i rummet. 
  • Tunnelpejs: Med en gennemgående pejseindsats får du to glassider, som sidder på hver sin side af en mur, hvilket gør det muligt at se ilden fra to rum.

Uanset hvor mange glassider man ønsker, så skal man altid tænke på, om det kan lade sig gøre.

Hos Jysk Pejsecenter monterer vi mange Meteor pejseindsatse i åbne pejse, og hvor der er noget eksisterende. Det er fordi Meteor har utroligt mange størrelser og muligheder.

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om hvilken pejseindsats, du skal vælge, så står vi altid klar med professionel vejledning hos Jysk Pejsecenter. Du finder os på Jens Grøns Vej 23 i Vejle, men du kan selvfølgelig også rette henvendelse til os pr. mail eller telefon. Husk altid billeder, de bedste mål du kan tage og en adresse. Hvis du bor længere væk, så skal du kontakte den pejsebutik, der er tættest på dig. 

Når det handler om at tage mål til pejseindsatse, har vi ikke mulighed for at køre langvejs. Spørg endelig hvis du er i tvivl.

Vi monterer i en radius på 50km rundt om Vejle, i byer så som:

Fredericia, Middelfart, Kolding, Billund, Juelsminde, Horsens og alt derimellem.

Giv os et kald eller besøg vores flotte butik i Vejle